Online terapi

I årene 2011 til 2016 opholder jeg mig en del i Frankrig. Her udvikler jeg blandt andet Skypeterapeut. Terapi over Skype til dansktalende kvinder bosat i udlandet. Dengang var online terapi på ingen måde almindeligt og ikke særligt velanset i branchen.

På trods af manglende fysisk kontakt, oplevede jeg stort nærvær i samtalerne.

For nogen var det rart ikke at skulle bruge tid på transport og i stedet kunne sidde hjemme i sit eget trygge rum, drikke kaffe af sin ynglingskop og have samtale i løsthængende hjemmetøj.

I Frankrig var online terapi en nødvendighed for mig, hvis jeg skulle bruge mine terapeutiske kompetencer. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg hjemme i Danmark skulle få brug for den kompetence. Igen.

Verden er foranderlig, og i disse tider må vi alle være omstillingsparate. Corona har for alvor ramt Danmark. Gaderne ligger tomme. I medierne er der overflod af de nyeste tal og anbefalinger. I bedste fald har vi hjemmearbejdsplads. Nogle mister deres arbejde, andre går konkurs. Børnene kan ikke lege med deres venner, og der er pålagt hjemmeundervisning. Vi er alle ramt. Det skaber ængstelse. Og vi må ikke engang give hinanden et kram!

I denne tid har vi brug for at stå sammen.

Siden jeg tilbød Skypeterapi, er der kommet stramninger på persondataforordningen, hvilket blandt andet betyder, at en almindelig Skype tilgang ikke længere er en godkendt forbindelse. Du kan læse mere om forbindelsen, som jeg benytter her. Det kræver ikke nogen teknisk snilde for dig. Jeg sender dig en mail med dato og tid for mødet. På den aftalte tid klikker du på den grønne knap i mailen og vi har online kontakt.

Frem til 9. juni, 2020 har jeg et godt online tilbud til dig.

Håber vi ses. Online.
Kærlig hilsen Mie