Parterapi i Roskilde

Parterapi i Roskilde
Måske overvejer du parterapi i Roskilde? Fordi der midt i en hverdag fyldt med job, børn, daglige gøremål som madlavning, tøjvask og familieliv kan det være svært at finde tid til hinanden. Når vi ikke prioriterer hinanden, risikerer vi at miste den gode kontakt og den tætte samhørighed. I værste fald kan det medvirke til, at vi glider fra hinanden og ender med at opleve os fremmede i hinandens selskab. Og kærligheden og forbundetheden opleves som noget der hører fortiden til.

Normalitet
Det er helt normalt af have uoverensstemmelser og konflikter i parforholdet. Tider hvor kærligheden ikke får den optimale pleje, og hvor vi ikke er lydhøre for vores partners behov, men hvor trygheden og tilliden rummer, at vi finder tilbage til samhørigheden igen.

Destruktive mønstre
Måske er dit parforhold et svært sted, hvor destruktive mønstre medvirker til en dårlig kontakt, og det opleves som om I er adskilt fra hinanden? Eller I kæmper med at finde fodfæste i dine, mine og vores børn, og det nye familieliv gør tosomheden vanskelig?

Parterapi
Parterapi i RoskildeParterapi giver mulighed for at få en større indsigt i hinandens ståsted og bevæggrunde for handlinger. Og i trygge rammer blive klogere på de mønstre, som hindrer kærligheden i at trives og vanskeliggør den gode kontakt.

Jeg har mere end 20 års erfaring i arbejdet med mennesker. Fra mit eget liv har jeg erfaring med vold og misbrug i familien, skilsmisse, sammenbragt familie og det gode opbyggelige kærlighedsforhold. I dag er jeg lykkelig gift med Claus. Du kan læse mere om min faglige baggrund lige her.

Introduktionspris:
Metoden jeg anvender i parterapi er EFT – emotions fokuseret terapi og min supervisor er Jette Simon, som er psykolog og direktør for Washington DC træningsinstitut for parterapi. Terapi med par er nyt i min praksis, og derfor tilbyder jeg en særlig introduktionspris. Læs priser her.