Om Mie

Terapeutisk og socialfaglig støtte i Roskilde
Jeg har en stæk socialfaglig og terapeutisk profil med mange års erfaring i arbejdet med udsatte voksne med speciale i udsatte børn, unge og familier. Jeg tilbyder terapeutisk og socialfaglig støtte i Roskilde.

I en periode boede jeg i Frankrig, og det var i min franske stue, at jeg startede med at skrive på mit kandidatspeciale. At skrive speciale er til tider en ret hård proces, og det kan være en liese at drømme sig væk, et øjeblik. Imens jeg fordybede mig i langhårede filosofiske og sociologiske tekster, drømte jeg om at forene mine kompetencer til Coeur hjemme i Danmark.

Faglighed
Jeg blev kandidat i februar 2017 i Socialt Arbejde fra Aalborg universitet i København. Mit speciale omhandler arbejdsrelateret stress, og jeg lavede min egen lille undersøgelse, hvor jeg erfarede, at mennesker der bliver alvorligt ramt af stress er i overvejende risiko for at blive fremmede i sig selv. En form for hjemløshed. Og for at blive sig selv igen har den stressramte brug for ro til at styrke sin selvfølelse. Selvtillid. Selvrespekt. Selvværd. I mit terapeutiske arbejde har jeg erfaret, at det ikke kun er med problematikker omhandlende stress, at mennesker har brug for at styrke deres selvfølelse!

Udover at kalde mig akademiker – cand. soc. – er jeg eksamineret psykoterapeut med speciale i eksistentiel filosofi. Min terapeutiske uddannelse er 5 årig, og jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, og følger foreningens etiske regelsæt. Derudover er jeg uddannet socialrådgiver med diplom i udsatte børn, unge og familier. Du kan læse meget mere om mine uddannelser og arbejdsliv her.

Udtalelse
Jeg har mange års arbejdserfaring med mennesker i misbrug. På min seneste arbejdsplads, skriver centerleder Tina Dalby;
“Mie besidder både et stort engagement, en stor empati og en grundig systematik i sit arbejde med klienter i udsatte positioner. Hun går hele vejen og fastholder de mål, som hun sammen med klienten arbejder hen imod. Mies sociale indignation fornægter sig ikke. Hun bliver ved, indtil hun er fremme, eller indtil det ikke længere giver nogen mening at fortsætte kampen. Mie står til stadighed vagt om udsatte menneskers udsathed, og hun går gerne i en konkret og insisterende dialog med samarbejdspartnere for at højne kvaliteten af den samlede indsats.

Mie formår i sin terapeutiske praksis at skabe en både respektfuld og nærværende kontakt. Klienterne mærker hendes ægte og autentiske engagement i deres drømme og mål, og det befordrer et afgørende håb og et stærkt empowerment i deres videre terapeutiske proces.

Mie er ordentlig i alt, hvad hun gør, og i alle de relationer hun er i kontakt med; det være sig klienter, kolleger, samarbejdsparter og ledelse.

Mie er en gevinst for en social virksomhed med kerneopgaver for særligt udsatte mennesker.”

Foto: Kristian GrøndahlPrivat
Privat er jeg gift med Claus. Mor til en voksen søn. Giftet mig til fire voksne børn. Og Bedste til to søde børnebørn.

Ovenover skimtes en engel. Det er en ganske særlig engel, som bor på en fransk bygning med front mod Notre Dame. I en periode boede jeg i englens hus, og Notre Dame lyste majestætisk ind i mine stuer. Grundet min mands arbejde har jeg boet i den skønneste franske by. Byen tog mig med storm – kærlighed ved første blik. Chartres vil altid bo. I. Mit. Hjerte. Deraf navnet Coeur – hjerte. På fransk.

Jeg tilbyder terapeutisk samtale og socialfaglig støtte, og du kan kontakte mig for tid på +45 5314 5051 * mie@coeur.dk