En hjertesag

Der findes mange former for fællesskaber. De nære, fritiden og arbejdsfællesskab. Og så er der de solidariske fællesskaber. Altså fællesskaber hvor man ikke nødvendigvis har et personligt forhold. En form for solidarisk næstekærlighed. En hjerte sag.

For mig er det en stor værdi at bidrage med min tid og penge, til dem der ikke har de samme vilkår i livet som jeg. Mit filantropiske hjerte har jeg særligt dedikeret til børn. Børn der på den ene eller anden måde bliver gjort forkerte eller vokser op i hjem med små økonomiske midler eller ressourcer. Nogle børns dagligdag indeholder fysiske eller psykiske krænkelser. Andre børn vokser op i decideret fattigdom. Jeg taler gerne børns sag, også selvom jeg til tider bliver upopulær. For børn vælger ikke selv og har ikke de samme handlemuligheder som voksne. Dårlig opførsel er sjældent børnenes skyld men en reaktion – konsekvens af uhensigtsmæssige opvækstbetingelser. Børn har krav på en tryg, tillidsfuld og kærlig opvækst.

Glade forældre giver glade børn, derfor kan du også møde mig som frivillig i åben anonym rådgivning hos Mødrehjælpen Roskilde.

Jeg har kærlighed på sinde og i min praksis tilbyder jeg parterapi. Når forældre har et godt samliv, så smitter det af på børns trivsel!

I 2015, 2016 og 2017 har jeg stået i front, som egenindsamler, for Røde Kors´ juleindsamling til udsatte børn.

Børn er vor allesammens fælles fremtid!

Jeg tilbyder terapeutiske samtaler, og du kan kontakte mig for tid på +45 5314 5051 * mie@coeur.dk